Om indsatsen og gruppen

Indsatsen

Vi er serviceværter ved Port 19 – den store publikumsindgang nordvest for Orange Scene (ved “19”-mærket på kortet nedenfor). Ved vejen (den hedder Darupvej) har vi også en ‘skolepatrulje, de stopper trafikken og sluser folk over vejen på en sikker måde og med et smil 😊

Derudover lukker vi frivillige gennem port 19A, som er indgangen til frivilligområdet lige ved siden af.

Porten er bemandet fra søndag den 28.06 til søndag den 05.07 og arbejdet vil derfor være i denne periode.

Indsatsen består for de fleste af 4×8 timer (2 før og 2 under musikken) plus lidt tid til instruktion. Vi har også enkelte på 3×8 timer (alle 3 under musikken) forbeholdt specielle tilfælde (såsom for at kunne følge et intensivt esperantokursus).

Du skal være fyldt 18 år ved festivalens start.

Vi står i ly for sol og vind under alléen med bøgetræer i Port 19. Musikken fra Orange kan tydeligt høres når man er på vagt, stemningen plejer at være god og du er velkommen til at danse med os 🙂

Vores forening består af et internationalt netværk af søde og spændende mennesker med lyst til at rejse, tale esperanto og møde ligesindede i festivalens hektiske atmosfære. Som dansktalende har du få mulighed for at blive radiobæreren, da der kun tales dansk i radioen.

Unikt fællesskab
Vær med i et unikt internationalt fællesskab, der passer rigtig godt på sine frivillige. Vi sætter stor pris på din indsats for festivalen og os.  Derfor bruger vi vores lækre baseområde til chillout med billige eller gratis forfriskninger og fri forplejning gennem hele festivalen!  Madlavningen fungerer ved at alle frivillige giver en hånd med en gang imellem. Hvis du vil bo på medarbejdercamping sammen med os så skal du melde dette ud til os så hurtigt som muligt.  Vi har lavet en video for at vise os selv og festivalen til vores frivillige.  Tjek den ud her.

Spørgsmål? – skriv til os på roskildefestivalo@gmail.com, hvis du har nogle spørgsmål.

Vi glæder os til at høre fra dig 🙂

Lasi respondon